22

Farverne i det hvide lys

  Rødt, blåt og grønt cellofan sættes på 3 lamper, hvis lys kastes gennem 3 huller anbragt i trekant i en papskive, op på et hvidt stykke karton. Der skal være ca 25 cm fra hulpladen til det hvide karton, og ca. 45 cm fra hulpladen til lamperne.
  Indstil de 3 lamper så de dannede 3 farvede lyspletter overlapper. I midterfeltet vil de 3 farvede pletter flyde sammen og danne hvidt lys.

Blandingen af 2 farver lys er således:
purpur og cyan giver gult.
blå og rød giver violet.
blå og grøn giver turkis.
grøn og rød giver gul.
blå og gul giver hvid.

  Med de samme tre farvede lamper kan man lyse på en hvid skærm. Der hvor lyset blandes, opstår der hvidt lys.
  Det der sker er at øjet i dette område modtager både røde, blå og grønne stråler samtidig. Opfattelsen af de tre farver lægges sammen af hjernen, og resultatet bliver hvidt.
  Holdes en genstand ind i lysstrålen vil skyggen blive farvet. Når øjet registrerer en farve, så er farven der.
  Det er tilsyneladende farvekontrasterne indenfor syns-feltet, der bestemmer farverne. Disse farvede skygger udnyttes meget i musikshows og teater.

Goethe foretog et bemærkelsesværdigt og smukt eksperiment:
  Ved morgengry stilles et tændt stearinlys foran en smal åbning i et gardin. Mellem stearinlyset og et stykke hvid karton holdes en genstand. Skyggen fra denne vil da være klar blå og gul.
  Skyggerne ændrer farve, hvis lyset reflekteres i af farvet karton. Således vil for eksempel et grønt karton give rosafarvede skygger.