31Bilag:
Materialer: Penslerne skal kunne rumme megen farve og enten være store bløde "japanpensler", der kan blive spidse, eller være store og brede.
Papiret kan være kraftigt A3 tegnepapir/ men helst akvarelpapir. Dette monteres på et malebrædt af vandfasrt materiale, helst lidt større end A3- Desuden anvendes et kar til vand, til at dyppe papiret i, æggebakker af plast til at dryppe overskyende farve af i, samt glas til at skylle pensler i.
Endvidere en Plastdug til bordet, en ske til at øse farve op med, samt svampe eller klude til at tørre pensler af i, og til at fjerne rande.
Teknikken:
Metode 1: Papiret dyppes i vandet, eller lægges ned i det.
Metode 2. Papiret kan fugtes med en Svamp på den ene side, eller på begge sider.
Det våde papir lægges på brædtet. Hvis der dannes luftblærer under det, tages det af igen, og man lægger det om, fordi der hvor der er luftblærer, kommer der ingen farve. Det kan anbefales at stille brædtet på højkant et øjeblik, så overskyende vand kan løbe af.
Klæber man ikke papiret fast med klisterpapir som en akvarel, må man med mellemrum fugte hjørnerne, så de ikke vipper op.
Farverne: Stockmar planteakvarelfarver er de bedste til denne teknik, da de er gennemmskinnelige.
Man anvender: Zinnoberrød - Karminrød preussiskblå - ultramarinblå og varm gul. citrongul
Af disse farver kan alle andre blandes.
Børnefarveblokke er ikke velegnede, da farverne ikke er gennemskinnelige, og børnene får et andet indre forhold til de flydende farver i glas.
Farverne skal desuden røres ud i blødt vand, ellers kan farven blive grynet når den tørrer. Faven hældes i små glas med skruelåg- Farvestyrken i glasset skal afstemmes efter hvor vådt papiret er, jo mere vådt papiret er, jo stærkere farve. Det ideelle er at anvende stærke farver.
Brug af farve og pensel:
Hvert barn får 3 farver: Karminrød - ultramarinblå og citrongul. Når de har fået erfaring i at male vådt-i-vådt, kan de få alle 6 farver. Hvis de starter med 6 farver, vil billederne nemt blive brune.
Foruden f arverne f år hver to børn, et glas med vand og en æggebakke.
Ved malingen må der kun være så meget farve i penslen, som man regner med at bruge. Hvis der alligevel er for megen farve, trykkes det overskydende af i æggebakken, for at spare den dyre farve.
Penslen skylles og tørres af i en klud, før den igen dyppes i farve. Det er meget vigtigt at penslen tørres af, idet en våd pensel vil fortynde farven, så billedet bliver helt lyst, når det tørrer. Farven ser mere intens ud når den er våd.
Under malingen løber farverne ud i hinanden, og ved at lade dem drive, eller at lade dem løbe, kan børnene efterhånden lære at styre farven og vandets bevægelse med penslen.
De flydende farver skal ikke kun selv skabe og løbe, også den rigtige balance mellem farve og vand, skal kendes, ellers bliver billedet uden farve-intensitet når det tørrer.
Man griber de tilfældigheder, der opstår og danner heraf den kunstneriske komposition. Med en let aftørret pensel kan farven lysnes.
Vådt-i-vådt slutter egentlig her. Hvis man ønsker det kan man fortsætte med "tynde farvelag".
Tynde farvelag.
Når vådt-i-vådt billedet er tørt, kan man arbejde videre med det.
Til dette bruges meget fortyndede farver. Da akvarelfarven er gennemskinnelig, kan man lægge nye farver ovenpå de tidligere, og opnå nye farver og fantasiskabte former.
Fugt- eller løbe-karakteren bibeholdes ved at duppe vand på de hårde rande, så de delvis opløses og overgår i nye bevægelige løberande, der går ud over den tørrede kant. Metoden kræver et godt papir, ellers vil det blive låddent. Det er bedst at billedet forbliver siddende på pladen til det er tørret helt op, så bliver billedet mest glat.
