15 
Englænderen Isaac Newton viste med et eksperiment i 1676, at hvidt sollys opdeles i alle spekterets farver, når det brydes gennem et trekantet glasprisme.
Der er syv farver i et spektrum. Rød, orange, gul, grøn, blå, indigo og violet. Desuden findes to andre farver, som vi mennesker ikke kan se - ultraviolet og infrarødt.
På et lysbilledapparat sættes en sort papskive med en 2 milimeter bred spalte. Et prisme anbringes i strålen fra spalten, og drejes så der fremkommer et spekter på en hvid skærm.
Spektere dannes ikke i strålens retning. Når lysstråler går fra luft til glas, skifter de retning - lyset brydes. I stedet for et prisme kan man anvende en balje med vand, og heri stille et skråtstillet spejl, så det fanger en smal stribe solstråler. Et hvidt karton holdes foran spejlet, der rettes til - og et spekter fremkommer på det hvide karton.
Vandet og spejlet fungerer som prisme, og del er lyset op i de forskellige farver. Det sker fordi hver farve i det hvide lys ikke bevæger sig med nøjagtig samme fart. Hver farves lys går ikke gennem prismet eller vandet på helt samme måde, violet lys bøjes mest og rødt lys mindst.
Holdes et forstørrelsesglas mellem spejlet og kartonstykket, bøjer linsen lyset og sætter det sammen igen, så spekteret forsvinder. Spekterets syv farver forenes og bliver igen til hvidt lys.
I stedet for sollys, kan en lommelygte anvendes. I et stykke sort pap skærer man en 8 cm lang spalte 2 mm bred. Man lyser gennem spalten ned på vandoverfladen og spejlet. Hold hovedet nær ved lampen, og nu ses spekterets farver.
Gennem en stor del af sit liv eksperimenterede Goethe (1719- 1832) med spektre. Han fremstillede en masse sort-hvide tavler, hvor spekteret kan ses. Et prisme holdes op mod øjet, og tavlen lidt til siden, og spekteret opstår alle steder, hvor sort og hvidt mødes.
