10
Det er i sandhed forkert at tænke at naturens poesi med alle dens uendelige variationer, bliver tabt fordi man iagttager den videnskabeligt, idet vanen at observere forfiner vor sans for skønhed og tilføjer en lysere farve til de rigt farvede baggrunde mod hvilken hver separate fakta er tegnet. Sammenhængen mellem hændelser, forholdet mellem årsag og virkning i de forskellige dele af et landskab, forener harmonisk det, der ellers blot ville være en række afsondrede scener.
Light and colour. P. Minnaert
Iagttager man æble- og pæretræers blomster synes de gråhvide. En farveblanding af lyserøde og hvide kronblade, grønne blade og røde støvdragere.
Den fysiologiske forklaring på denne farveblanding er at øjet opfatter hver del af lys mere eller mindre diffust, og at dele af forskellige farver overlapper hinanden.
Malere udnytter denne fysiologiske effekt i teknikken "Pointilismell.
Se man en hvidklædt skikkelse på en grøn mark, vil skikkelsens side mod solen lyse op, mens den anden side i skygge vil have et blåt skær fra himlen. Skikkelsens folder i tøjet vil være grønne nærmest marken.
I et blåt og rødt billede vil den røde farve virke lysest om dagen, men i tusmørke vil den blå f arve virke lysest.
Ved almindelig belysning vil vore øjne se med cellerne i retina, kaldet tappe (eng. cones) , men i svag belysning ser vi med celler kaldet stave (eng. rods) . Tappene er mest modtageligt for gult lys og stavene mest modtagelige for grønblåt lys. Dette forklarer farvernes ændring under forskellige lysforhold.
Månelyset er så svagt at kun stavene opfatter lyset, og farverne i landskabet er det ikke muligt at opfatte.
11
Der er stor forskel i landskabets farver om man ser mod solen eller med solen, på landskabet.
Mod solen vil lyset skinne gennem blade og blomster, og træers grene vil være mørke med lyse rande. Med solen vil lyset reflekteres i bladene. Vindens vibration af bladene har også indflydelse på farverne. Ser man med solen på dugdråber i græsset, kander opstå et lille spekter i hver dråbe. Det kan også ske at dråberne danner et gul-grønt lys.
Når f arven er våd er den to gange så klar, som når den er tør. Finder man en våd sten på stranden, kan man begejstres over dens farvepragt, men når den er tør er den kun grå.
Når tågen har vædet jorden og der kommer et glimt af solskin, har græsset sin stærkeste farve, og hver lille sten stråler.
Vandet frembyder en uendelig variation af farver. En del af lyset reflekteres af vandoverfladen, især hvis den er stille og glat som et spejl, og vandets farve ses som blå eller grøn alt efter om man ser himlen spejlet eller om det er en græsbevokset skrænt bag vandet. Krusninger på vandet spejler både himmel og kyst, og bølger på vandet reflekterer et væld af farver.
Børnenes evne til at handle og skabe bliver indskrænket, hvis deres evne til at opfatte med sanserne er mangelfuldt udviklet. Det vil da være pædagogens opgave at lære de børn der aldrig har lært at se omverdenen, at opleve byen med dens lys, skygger og farve, at glædes over en smuk sten, at se f ormen i træernes grene, og i det hele taget at opleve lys og farver i naturen.
