25

Maling vådt-i-vådt

  Vi valgte de 3 grundfarver ud fra Goethes farvelære:
Citron-gul: Glansen af den åndelige kraft
Karmosin-rød: Aktiv - skabende - levende
Ultramarin-blå: Sjælelivet - sorg - glæde.

  Endnu en grund til valg af 3 farver var at 3 drenge aldrig malede, og disse 3 farver kan blandes til alle farver, og det er vanskeligere at få det hele brunt.
  Da nogle af børnene altid er mest interesseret i at få mest muligt, fremstille mest muligt meget hurtigt, måtte de male alle de billeder, de ville.
  Ellers ville deres tankevirksomhed kun kredse om spørgs-målet: "Må jeg male flere billeder?".

Maleprocessen består af 3 faser:
1: Undersøgelse.
2: fordybelse.
3: Dyb glæde.

  Inden maleprocessen fik børnene en kort forklaring på hvordan man maler vådt-i-vådt.
  I begyndelsen af maleforløbet snakkede og spurge børnene meget. Efter at have malet et stykke tid, blev de helt stille og en dyb ro og koncentration opstod.

  På dette tidspunkt, hvor farven og de malende børn kommer i bevægelse, skal pædagogen lade børnene være i deres egen udtryksmåde, og lade børnene være i fred og ikke forstyrre dem med evig tale og retten.
  Under denne koncentration opstår en forbindelse i under-bevistheden mellem fortid og nutid, en gåen tilbage til tidligere oplevelser og en gåen frem til nutidige.

  En dreng fik herved bearbejdet sin lærers død ved en ulykke. Han malede et helt rødt billede.


26

  At male på denne måde kræver at være i stand til at give los og samtidig have en krævende koncentration af viljen. Uden utålmodighed men med intens opdagelseglæde, hvor til slut erkendelse af en indtil da skjult ufattelid rig verden af farve åbner sig for børnene.
  Processen er ikke kun glæde, men også en indre kamp. I det skabende øjeblik at være under indre tryk.
  Det vil her vise sig om barnet har skabelsens mod.

  Nogle af børnene manglede dette mod. Men ved hjælp af den voksnes opmuntring og ved at se de andre børn male, overvandt de den indre kamp til stor tilfredsstillese og glæde for dem selv.
  Mens børnene malede opstod et vældigt energifelt. Man kunne ligefrem mærke luften knitre og "ånden stige op i himlen".
  Efter den dybe koncentration begyndte børnene at snakke og le, og var meget opstemte og begejstrede. Denne måde at male på gjorde børnene modige og livlige.

  I en SFO er der sjældent ro til fordybelse og oplevelse af intens glæde. Alt for ofte bliver børnene afbrudt i den æstetiske proces. Disse gyldne øjeblikke, hvor evnen til at leve et mere righoldigt liv grundlægges, bliver der sjældent værnet om i dagligdagen.

  Den russiske maler Ilia Repin fik som 6-årig besøg af sin fætter, der havde farver med, og malede en melon. Det var for ham et ufatteligt og svimlende under. Det var trolddom, og han kunne selv fremkalde underet, dyppe penslen, og lade den efterlade spor.
  Ilia spiste ikke, alt andet mistede sin betydning og prøvede man at få ham væk, skreg han og fik næseblod. Ilja blev senere en stor maler.
  Dette viser hvor væsentlig en fase disse år er i barnets liv.


27

  Anden gang vi malede vådt-i-vådt, malede 4 af børnene i 3 timer. Heller ikke disse børn kunne slippe malingen og gå ud og få mad.
  Man bør ikke forstyrre dem, men droppe alt andet og lade dem male til de får lyst til noget andet.

  Ved selv at male udvides børnenes bevidsthed til at op-fatte flere og flere farvenuancer, og til at se balancen mellem lys og skygge. Farven er et vigtigt udtryksmiddel, der kan imødekomme børnenes forskellige måder at opleve og udtrykke sig på. Børnene bliver opmærksomme på kunstnernes billeder, og oplever at det at betragte billeder både kan være berigende, befriende og samtidig en smertefuld oplevelse.

Farverne er i deres mangfoldighed uoverskuelige.

Farverne er i deres utrolige smidighed villige til hvad som helst.

Farverne fremtræder i uendelig mange sammen-hænge og bruges og misbruges på uendelig mange måder.

Farverne opleves og fortolkes uden nogensinde at lade sig indfange eller systematisere.

Farverne er af livet med dets mangfoldighed og dets evige forandring.
Freddie Lerche