9

Belysning indendørs.

  Meget ofte er lyset i institutionen lysstofrør i loftet. Dette var tilfældet i vor inst.. Lyset blev målt og var tilfredsstillende. På trods af dette led især de voksne af irriterede øjne og hovedpine. Efter 4 års diskussioner med ledelsen fik vi nye lamper.

  I et rum med hvidt stærkt lys uden skygger bliver man sløv og træt, på grund af manglende kontrast. Det virker uinspirende og kedeligt.
  Indendørs belysning bør være af en neutral let varm farve. Menneskers udseende, møbler eller mad antager ellers et ubehageligt udseende. Lysets placering i rummet og lyskildens udformning er vigtige faktorer. Spots, indirekte lys og rumskabende lys, gør det behageligt at opholde sig i et lokale. Lys og mørke er faktorer, som er af hængige af hinanden.

  En amerikansk radiostation satte pink lamper op. Efter 2 mdr. blev personalet irritable, arbejdede dårligt og mange sagde deres job op. Efter at have skiftet lamperne ud med hvide, blev der fred og enighed efter en uge, og de ansatte trak deres opsigelser tilbage.

  Goethe siger i sin farvelære, ved at se gennem gult glas glædes øjet, hjertet afspænder, ånden bliver oplivet og vi føles varme. Mange mennesker får lyst til at le ved at se gennem gult glas. Blåt glas viser alting i et sørgeligt ly's. Rødt viser et lyst landskab i et rædsomt lys. Dette er farven som bliver kastet over himmel og jord på den yderste dag. Ses gennem grønt glas bliver naturen unaturlig, sikkert fordi en grøn himmel forekommer så sjældent.
  I det første Goetheanum var der anbragt farvede vinduer, så det farvede lys son faldt gennem dem, understregede rummets arkitektur.